Rekrutteringsforløb

CV-databasen er det første sted, vi leder efter, når vi starter en ansættelsesproces for en virksomhed.

Det er vigtigt for os, at du oplever at være informeret.

Ligeledes, at du har muligheden for at få svar på de spørgsmål, du har til stillingen.

At indgå i et rekrutteringsforløb kræver oftest, at du skal præstere over flere omgange. På skrift, i telefon, online og ved fysiske møder med både researcher, headhunter og endeligt den ansættende virksomhed.

Vi er ærlige, direkte og forsøger at holde dig tæt orienteret hele vejen. Vores kunder og kandidater fremhæver blandt andet, at vi gør det, vi siger. At vi tør italesætte både muligheder og udfordringer i et direkte og tydeligt sprog. Vi bestræber os altid på at skabe en god oplevelse, så du får noget med, som du kan arbejde videre med. Uanset, om du ender med at tegne kontrakt eller må “op på hesten” igen.

Når det er så vigtigt for os, er det, fordi det handler om det helt rigtige match. Det er af afgørende betydning, at du har mulighed for at forholde dig kritisk til, hvorvidt det er det rigtige næste skridt i din karriere. På den anden side af skrivebordet forholder vi os også kritisk til, hvorvidt du er den rette til at fylde stillingen ud.